Af Tone Lygren, dyrlæge, hestekiropraktor, PhD
For at vurdere hestens balance i et øjebliksbillede, samt vurdere hvordan kontakten eller en anholdende hjælp vil indvirke på kroppen i dette øjeblik, har vi brug for at vide tre ting;
1. Hvilken vinkel har rygraden? Dette illustreres med den blå streg som er tegnet op fra det udvendige hoftehjørne til den nederste halsvirvel. Har den sin naturlige nedadgående, en mere uddannet lige eller en samlet/løftet vinkel?
Den blå linje fra nederste halsvirvel til udvendige hoftehjørne – denne repræsenterer ryggens hældning (da der kun er to punkter til at tegne linjen skal man også lige checke at ryggen også følger linjen, i modsætning til at f.eks svaje nedad mellem de to punkter).
2. Hvilken vinkel er der på en lige linje mellem hestens mund (bid) og hestens hofteled (bagben). Denne vinkel siger noget om hvordan hesten vil opleve (og reagere) på kontakt eller en anholdning i tøjlen og illustreres med den røde streg.
Forbindelsen mellem mule og bagben.
3. Hvordan forholder disse linjer sig i forhold til hinanden.
F.eks; hvis linjerne krydser hinanden så vil en anholdende hjælp ikke kunne modtages tilbage i hestens bagben, men vil snarere sætte sig som en ekstension (sænkning) af brystkasse og/eller lænd.
Eksempel to; hvis hestens mund er placeret lavere end hestens hofteled (den røde linje har en nedadgående vinkel), vil man hellere ikke have forbindelse til hestens bagben, men snarere til overgangen mellem hoved og hals. Det betyder at selv en ret let bidkontakt i denne lave position kan få hesten til at lægge sig bag biddet. Når hesten ligger bag biddet får den som regel ikke bagbenene ordentligt med, og den lærer at tænke bagud snarere end fremad. Derfor bør man med en hest i frem-ned position fokusere ekstra meget på at lære hesten at strække FREM til tøjlen (drive den frem til en meget let kontakt) samt reagere på halve parader udført fra sædet snarere end fra tøjlen (så den lærer at bremse med bagbenene indunder sig snarere end bare at lægge sig bag lod når der tages i tøjlen).
Man kan først begynde at samle hesten med success når den kan løfte brystkassen så rygraden (den blå linje) er lige samtidig med at mulen er på linje med eller højere end hofteleddet (den røde linje har en lige eller svagt opadgående vinkel). Altså når hesten er kommet til balanceniveau 2, se forklaring i næste afsnit.
Man taler om 3 balanceniveauer:
Balanceniveau 1: Hestens naturlige balance. Remontehesten, eller med andre ord den unge hest under uddannelse, der endnu balancerer på forparten hvor den blå linje er nedadgående. Dette er helt normalt for den unge hest, så vi skal ikke være kede af at vores hest starter uddannelsen sådan – det gør alle heste. Faktisk bliver mange heste i denne position meget længe – og faktisk er netop dét mange gange årsag til at der opstår problemer for hesten i den videre uddannelse. Selv om det er OK at hesten starter uddannelsen her, så er det vigtigt at den hjælpes til det næste balanceniveau, hvis de mere avancerede øvelser skal kunne udføres korrekt. For at hjælpe hesten bedst på vej videre, skal vi være nøje med at den blå og den røde linje får lov til at være parallelle i videst mulig udstrækning – i bund og grund betyder det bare at vi ikke må bede om en højere holdning fortil, end hesten er klar til at bære i kroppen.
Balanceniveau 1 – den unge hest i remonteholdning. Læg mærke til at de to linjer er parallelle – dvs hesten går ikke højere fortil end den (endnu) kan bære med bagparten. På denne måde kan den udvikle styrke i bagparten uden at falde ned i brystkassen. Hest/Rytter: Shaheena/Tone.
Balanceniveau 2: Den velbalancerede hest der efter (ofte et par års) uddannelse har lært at gå balanceret med en løftet brystkasse. Hvis man kommer hertil, har man formået at uddanne sin hest så den bliver så stærk og holdbar som muligt. Alle heste uanset disciplin bør uddannes hertil, da sådan en hest har lært at bære sin rytter korrekt. Man behøver ikke bekymre sig om at komme videre herfra for hestens holdbarheds skyld. Kun hvis man ønsker at uddanne sin hest videre indenfor dressuren og derfor ønsker at samle hesten yderligere, behøver man bekymre sig om at komme videre til balanceniveau 3.
Balanceniveau 2 – dog er halsen og hoved-hals-positionen en lille smule for sammenklemt (første halsvirvel skal være øverst, mens Aranka her knækker omkring C2-C3). Hest/Rytter: Aranka/Tone.
Balanceniveau 2 (på vej mod 3). Hest/rytter: Amigo/Alexandra Myhren.
Balancenivaeu 2. Hest/rytter: Akasha/Tone.
Balanceniveau 3: Den samlede hest, der udover at løfte brystkassen, også sænker bagparten – således at ryggen (den blå linje) får en opadgående hældning. Også her er det vigtigt at de to linjer ikke krydser hinanden. Dog er det mere almindeligt (og OK) at linjerne ikke længere er helt parallelle, da hesten ofte går lidt højere fortil end den tilsvarende sætter sig bagtil.
Jeg har desværre ikke selv nogle billeder af en hest i balanceniveau 3 – men send endelig et billede til mig af din samlede hest hvis du ønsker at den skal pryde artiklen! 🙂