Træning af hest

Arbejdsteorier

Af Tone Lygren Troldborg

Indledning

Følgende er nogle tanker jeg går og grubler over for tiden… Det er altså ikke færdige teorier eller nogen endelig sandhed, men nogle tanker jeg håber vil føre frem til min egen sandhed omkring træningen af hest – med tiden. 

Jeg har selv været omkring heste siden jeg var 7-8 år gammel, dvs i ca 25 år. Så jeg tænker det er på tide at finde ud af hvad dette forhold som jeg sætter så utrolig meget pris på, egentlig går ud på 😉 Nu har jeg allerede i en del år arbejdet på at regne ud hvordan hesten som fysisk enhed fungerer – hvordan den bruger sine muskler, hvordan  dens balance fungerer stillestående og under bevægelse, hvordan man kan se om hesten bevæger sig korrekt, hvordan man kan se på dens muskelsætning at den ikke bevæger sig korrekt. Og hvorfor vil en hest overhovedet vælge at bevæge sig “ukorrekt”? Det er her min interesse i hestens fysiske velbefindende er kommet ind. Hvis hesten har ondt vil den med stor sandsynlighed hellere ikke bevæge sig korrekt. Hvorfor? Fordi det at aflaste det smertefulde område har højere prioritet end alt andet. Det kender vi også fra os selv. En forudsætning for at bevæge sig korrekt er altså at man har sunde ben at gå på, en smertefri ryg, udstyr der passer og tænder der fungerer som de skal, uden for eksempel at give sår i ens kinder… 

Sideløbende med disse analyser af hesten som en fysisk enhed har jeg selvfølgelig arbejdet på at finde ud af hvordan vi så får hesten til at bevæge sig på denne korrekte måde, gennem ridning og træning. Jeg er dyrlæge, og mit primære mål er at hjælpe med at bibeholde og genoprette så sund og smertefri en hestekrop som muligt. Men uden at forstå hvordan man får hesten til at bruge sin krop på en sund måde, kan dette blive en næsten umulig opgave.. Det er derfor helt essentielt at vide noget om træningen hvis man virkelig vil hjælpe heste og ryttere.

Men det jeg vil tale om her, er ikke hesten som en fysisk enhed. Eller det vil egentlig sige at jeg her vil forsøge at finde forbindelsen mellem det fysiske og det mentale – for det er kun gennem denne forbindelse opgaven med at skabe en sund atlet er fuldendt. I mine øjne.

Grundtanke

Mennesket har ingen grundlæggende ret til respekt, lydighed eller anden underkastelse fra hestens side.

Mennesket kan udelukkende gøre sig fortjent til hestens vilje til at samarbejde.

Målet med vores træning er hverken hestens underkastelse eller dens ubetingede lydighed.

Målet er at skabe et rum hvor hesten ønsker at samarbejde, hvor hestens instinkter og natur kan bibeholdes og udvikles på sådan en måde at hesten selv føler den får noget ud af arbejdet. 

Hvis vi lykkes med at skabe dette rum vil vores muligheder med denne hest kun være begrænset af det unaturlige. Det vil sige at vi som menneske bliver nødt til at forstå hestens natur, for kun heri kan hesten udvikle sit fulde potentiale som en sund atlet.

Forstå hestens natur

For at kunne træne en hest uden at påføre den unødig smerte og frygt må vi forstå dens natur. Hvad vil det sige at være hest – hvad foregår inde i dens hovede? Hvad motiverer den, hvad skræmmer den osv. Helt grundlæggende og overordnet er hesten dybt styret af én ting:

BALANCE

Dens motivation, velbefindende, stolthed, glæde, men også frygt og ubehag er meget tæt knyttet til hestens balance. Men for at forstå HVORFOR hesten er så grundlæggende knyttet til sin balance, må vi forstå et dybere aspekt i hestens natur. At flygte er hestens eneste mulighed for at overleve i en verden hvor livet hver dag og til enhver tid kan ende som et andet dyrs måltid. Rovdyr har til gengæld sin egen metode til at overleve. De sniger sig ind på sit byttedyr og sørger for først at springe frem fra sit skjul når hesten er så tæt på at den forhåbentlig ikke kan nå at vælge den rigtige retning eller få farten op hurtigt nok til at komme væk. Den hest der hurtigt kan få overblik over situationen, kan samle sine ben op og styre sin 500 kg’s krop i den modsatte retning af rovdyret, vil overleve. Jo bedre balance hesten har, jo hurtigere vil den kunne ændre kroppens retning og speede op. At have en god balance betyder altså alt for heste. 

Modsat, og næsten endnu vigtigere når vi taler om menneskets træning af hest, betyder det at ikke have kontrol over sin balance det samme som at være i konstant livsfare. 

Træningsprincipper

Da opbygningen af en fysisk sund atlet netop baserer sig på at perfektionere ens balance til det ekstreme – er jeg utrolig glad for at vide at hesten har præcis den samme motivation i livet som jeg har for min træning af den! Der er med andre ord ingen forskel i hestens ønsker og mine – og ud fra denne grundlæggende tanke mener jeg at et meget smukt og godt samarbejde kan opstå. Uden tvang og uden at frarøve hesten dens naturlige instinkter, vilje, frihedsfølelse eller livsglæde. Selvfølgelig lyder det noget nemmere end det er i virkeligheden. Men når man går lidt dybere ind i denne tanke og virkelig forstår den, tror jeg ens fremtidige træning af heste vil blive meget mere positiv.

Jeg ønkser altså at hesten skal beholde og udvikle dens natur. Jeg ønsker mig ikke en nikkedukke der gør præcis hvad jeg befaler, som underkaster sig mig eller som sætter sit eget velbefindende på spil for at tilfredsstille mig. Sådan en hest vil alligevel aldrig blive en rigtigt smuk atlet. Jeg ønsker en hest som kommunikerer med mig, gerne klart og tydeligt. Jeg vil med andre ord aldrig straffe hesten for at fortælle mig hvordan den har det. Jeg vil snarere selv gå i tænkeboks – og lære at forstå dens signaler så jeg bedre kan tage hensyn til dem. 

Godbider eller ej? Godbider kan være gode til helt grundlæggende at overbevise hesten om at man ikke er et rovdyr der har tænkt sig at spise den. Men som regel kan denne grundlæggende tillid dog nemt opbygges uden godbider. Godbider kan også være gode til at give positiv feedback til hesten i tilfælde hvor man ikke har andre muligheder. F.eks. kan det være svært at forklare en hest at den skal gå ind i en hestetrailer hvis den synes den er frygteligt skræmmende. I dette tilfælde kan godbiderne virke som en betaling for hestens indsats.

Men godbider har en meget stor og vigtig bagside… Godbider kan få hesten til fuldstændigt at give afkald på sin egen integritet. Med dette mener jeg at man med intelligent brug af godbider, f.eks. gennem klikkertræning kan få en hest til nær sagt hvad som helst. 

Hvordan bringe hesten i bedre balance

Jeg er ikke en hest – derfor er jeg afhængig af at hesten giver mig tydelig feedback. Jeg ønsker at få ad vide hvornår hesten opnår bedre balance og hvornår den føler ubehag og falder ud af sin balance. Når hesten fortæller mig at den har fået en dårligere balance (feks ved at slå fra), er det min opgave som et tænkende individ at hjælpe hesten med at genfinde sin balance. Indtil hesten forstår at min motivation er at hjælpe den med at finde sin balance kan der dog opstå mindre konflikter. Her bliver det essentielt som hestetræner at:

1. Forstå hvordan hestens balance fungerer i bevægelse. F.eks. ved jeg at heste finder en bedre balance på cirklen ved at løfte sin ryg og bøje sig sideværts i cirklens retning og størrelse. Jeg kan med andre ord hjælpe hesten til bedre balance ved at bruge cirkler i en størrelse afpasset hestens niveau. Hvis hesten løser opgaven korrekt, får den en bedre balance, og forstår på den måde stille og roligt at jeg har gode hensigter med min træning – at jeg er på hestens side så at sige. På den måde bliver den unge hest mere og mere positivt indstillet til at følge mine signaler.
2. Forstå at hvis balancen først er tabt, så handler det ikke om at hesten er ulydig eller ikke ønsker at gøre som man siger. En hest med tabt balance vil rent fysisk vise sig som en hest der slår fra, bliver stiv og i sidste ende løber eller bukker – hvis den bliver tilstrækkelig desperat. Jo yngre hesten er, jo mindre skal der til før den bliver desperat. Dette gør hesten udelukkende pga sit overlevelsesinstinkt – det er farligt for den at være ubalanceret. Hvis rytter straffer eller bliver urolig/ aggressiv ovenpå hesten, får hesten et yderligere problem – et rovdyr på dens ryg. Med denne erkendelse er det ikke svært at forstå at man aldrig må prøve at straffe, trække eller sparke sig frem til en hest der går korrekt.

Træneren har med andre ord som sin ypperste opgave igen og igen at vise hesten at han/hun er på hestens side – ved kun at præsentere hesten for opgaver der bedrer dens balance. Kun på den måde vil hest og menneske få et smukt samarbejde til gavn for begge parter. 

Som hjælp til at uddanne hesten korrekt, har vi heldigvis et genialt arbejdsredskab – som netop tager udgangspunkt i at bibringe hesten i bedre og bedre balance – træningsskalaen.

Denne kan man med fordel studere nøje igen og igen – og tænke over hver gang man ryger ind i problemer i hestens uddannelse. Træningsskalaen skal ikke forstås som en lige linje af elementer, men en cirkel af elementer som man arbejder sig igennem hver gang hesten trænes – ofte igen og igen. Rækkefølgen skal dog forstås sådan at man ikke kan arbejde korrekt med et højere element hvis et lavere element ikke virker. Især skal man dvæle ved elementet “løsgjorthed” som er det andet element efter “rytme”. Hvis hesten ikke er løsgjort kan man ikke arbejde korrekt med kontakten, med afskub, med ligeudretning eller med samling. Løsgjorthed er for mig derfor den “nulstillingsknap” jeg altid skal kunne finde tilbage til når noget går galt. Når hesten først forstår dette – at rytteren alltid bringer hesten tilbage til en løsgjort position frem ned hvis ting bliver for svært, så er samarbejdet for mig fuldendt. Når hesten virkelig har forstået dette, så har man ikke kun et redskab til at løse alle problemer, så har man også sørget for at uddanne hesten på en bæredygtig og etisk forsvarlig måde.