Vi tilbyder kiropraktik, halthedsudredning (både i stald og på klinik), handels- og forsikringsundersøgelser samt tandbehandling. Vi tilbyder også rådgivning omkring træning, fodring, hovpleje/ beslag og det generelle management – med henblik på at skabe en sund og langtidsholdbar atlet. Vi tilbyder kun i begrænset omfang “almindeligt” dyrlægearbejde. Men kontakt os endelig hvis du har brug for et råd eller en henvisning 🙂
Equi-Librium Hestepraksis blev stiftet i 2010 af dyrlæge, hestekiropraktor og PhD Tone Lygren Troldborg. I 2023 kom dyrlæge og hestekiropraktor Nanna Vestergaard Find med i teamet. De første par år fremadrettet bliver Nannas fokus primært på kiropraktik og arbejde med hestekroppen, indledende undersøgelser ved halthed samt genoptræning efter halthed – mens Tones hovedfokus fremadrettet vil ligge på udredning og diagnosticering af den halte hest.
Vi er fuldt udstyret med mobil klinik inkluderet ultralyd, røntgen, lameness locator samt med mulighed for alle traditionelle behandlingsmetoder inkluderet behandling med regenerativ medicin som feks iPRF.
Vores interesseområde er management af den atletiske hest – dvs hesten der bruges til en eller anden form for sport. Tone er selv rytter på hyggeplan, men har siden 2006 nørdet hestens biomekanik i detaljer og holdt foredrag i ind-og udland om emnet siden 2007. At uddanne hesten til at bevæge sig korrekt, er Tones absolut yndlingsemne – nok især fordi det er det mest forebyggende vi kan foretage os i forhold til overbelastningsskader.
Nanna er dressurrytter på middelsvært niveau og nørd ift. god og sund træning, management og alt hvad der hører til at have en velfungerende sportshest.
Vi tilbyder i begrænset omfang undervisning i longering og arbejde fra jorden samt kurser/ teori omkring hestens biomekanik, betydningen af en sund og balanceret hov for hestens atletiske funktion, forebyggelse og genoptræning af skader samt longering og arbejde fra jorden.
Vi samarbejder desuden med mange meget kompetente dyrlæger på Sjælland, hvis henvisning ønskes til en anden klinik.
Vi kører på Sjælland, dog primært i en radius på 45 minutter fra Roskilde (men vi har også samlingsdage både nordpå og i Slagelse – og hvis der er 3-5 behandlinger et sted, kan vi som regel lokkes til hele Sjælland). Se vores kalender for at se hvornår vi kører i hvilke områder! Tid kan bestilles ved at skrive til mig på kiropraktik@equi-librium.dk, eller ved at sende en sms eller ringe på 29 80 00 37 (Tone). Inkluder gerne adresse og opstaldningsadresse samt navn, race og fødselsår på hesten. Vi indgår desuden i vagtsamarbejde – således at du kan være tryg ift at få fat på en dyrlæge også udenfor arbejdstid – tlf 56282284. I dagtid anbefaler vi at man vælger en lokal dyrlæge til det almindelige dyrlægearbejde.
… Indfølelse og success går hånd i hånd. Det bedste råd jeg kan give er at skynde sig langsomt … Tone Troldborg